Kategorier
Nyt fra klubben

Swinger Festival

Kære venner!

Så nåede vi onsdag d. 20/07, og vi i Afrodite Club byder fra i dag og resten af ugen frem velkommen til første led i vores fejring af klubbens 20-års fødselsdag: Afrodite Club Swinger-festival. Vi har som tidligere indikeret glædet os sindssygt meget til at hilse på jer alle sammen og byde jer velkommen til dette store arrangement, og det er ekstra udtalt i dag, hvor vi sætter det hele i gang.
Resten af ugen vil der komme daglige opdateringer om klubbens program for den efterfølgende dag, så I alle kan følge med i, hvad der sker, og om nogle tidspunkter, oplæg og foredrag tiltaler jer mere end andre.

Programmet for i dag er for dem, der ikke har købt billet til hele ugen, ikke helt ulig en almindelig klubaften. Fra klokken 20.00 (19.30 for nye) og frem til klokken 02.00 har vi åbent, og alle som én af jer nysgerrige sjæle skal naturligvis være velkomne. Det eneste egentlige anderledes indslag vil være, at vores kære chef og klubindehaver Peter holder oplæg om, hvordan det har været at drive klubben i 20 år. Mon ikke der nok er en sjov anekdote eller to i vente? Kom endelig forbi og hør med og hav en superhyggelig aften sammen med alle de øvrige tilmeldte. Klubben står klar og personalet er klar, så lad os få en rigtig festlig uge op at stå i fællesskab.

Vi ser virkelig meget frem til at se jer…

Knus og kram fra os alle i Afrodite Club.

Kram Peter (Tarzan)